Voldsomme livshændelser kan traumatisere og medføre PTSD

Lise Johannesen

Jeg kan hjælpe dig med samtaler om bl.a. angst, depression, stress, lavt selvværd, spiseforstyrrelse, OCD, ADHD, autisme, tvangshandlinger, sorg, traume og PTSD.

LÆS MERE | KONTAKT

Samtaler med lægehenvisning

På min klinik i Hinnerup kan jeg tilbyde samtaler med lægehenvisning. (Med mulighed for tilskud).

På klinikken i Aarhus kan jeg indtil videre kun tilbyde samtaler uden lægehenvisning (uden tilskud)

Traumer er en bred betegnelse for hændelser, der har været ”for meget.” Forsvarsmekanismerne og mestringsstrategierne slog ikke til, og hændelsen kan derfor ikke bearbejdes og håndteres på almindelig vis af nervesystemet, hukommelsesprocesserne og i personlighedsstrukturen. 

Traumer kan både opstå ved hændelser, som man selv har været involveret i eller blot været vidne til. Hændelsen opfattes som en fysisk/psykisk trussel (måske nærmest som en livstrussel), som man skulle beskytte sig selv og/eller andre imod, men ikke nødvendigvis lykkedes med det.

Små traumer kan nogle gange hele sig selv i tiden der efter, men kræver ofte bevidst indsats for ikke at være let triggerbar bagefter. Det kan derfor være hjælpsomt at opsøge psykologhjælp i et kort forløb til at få traumet færdigbearbejdet og integreret i sin livsfortælling.

Større og mere voldsomme/gentagne traumer kan være sværere at hele for nervesystemet og kan få os i en tilstand, der er svær at rumme. Det kan derfor være svært selv at komme hensigtsmæssigt igennem sin traumebearbejdning uden professionel psykologbehandling.

Ubearbejdede traumer kan føre til en langvarig traume stresstilstand kaldet posttraumatisk stress (PTSD).  Her er nervesystemet i nærmest konstant let-vakt tilstand, som kan være nedslidende og øge risikoen for langvarig stress og andre både fysiske og psykiske symptomer/lidelser.

Typiske hændelser som kan føre til traumer hos mange

  • Omsorgssvigt i barndommen
  • Psykiske og fysiske overgreb
  • Mobning
  • Skilsmisse og tab i familien
  • Sygdom, ulykker og overfald
  • Krigsoplevelser og naturkatastrofer
  • Langvarig følelsesmæssig-/kognitiv-/fysisk belastning :  et overbelastningstraume

 

Det er ofte individuelt hvad der traumatiserer

Mange faktorer spiller ind og gør det meget individuelt, hvad der traumatiserer og hvornår. Derfor er det ikke nødvendigvis selve begivenheden som afgør, om du bliver ramt af et traume eller ej.  For den enkelte person, vil tidspunktet i livet også kunne påvirke, om noget opleves traumatisk eller ej. Ligeledes spiller ind, om fortidige traumer trigges af den aktuelle situation. Mennesker er grundlæggende forskellige og har meget forskellig historik. Derfor oplever vi (voldsomme) hændelser forskelligt.

Der er større risiko for, at du oplever en begivenhed som traumatisk, hvis den sker pludseligt/uventet, kommer fuldstændigt uforberedt bag på dig og/eller et eller flere mennesker har været årsag til hændelsen.

Bearbejdning og traumeheling

Ubearbejdede traumer kan påvirke vores livsførelse efterfølgende på både et bevidst og ubevidst niveau. Det kan påvirke vores mønstre og beslutninger.  Det påvirker ofte vores selvopfattelse og livsfortælling. Nogle gange kan et traumatisk tema indgå i vores måde at være i relationer og aktiviteter på, hvor vi gentager dynamikkerne fra det oprindelige traume.

Ubearbejdede traumer kan også være i en form for ubevidst ”dvale,” men kan trigges og sætte gang i reaktioner på et senere tidspunkt i livet, hvor reaktionerne kan opleves voldsomme og uforståelige.

Posttraumatisk stress syndrom (PTSD)

Posttraumatisk stress (PTSD) kan typisk opstå ved ubearbejdede traumer over lang tid, overbelastningstraumer, store (gennemgribende) traumer, der har svært ved at hele.
Nervesystemet har gennemgående svært ved at finde ro og få helende pauser, er hyper-let-vakt.

Nogle gange er symptomerne invaliderende og voldsomme.

Mulige symptomer på posttraumatisk stress (PTSD)

  • Anspændthed i kroppen, hjertebanken, brystsmerter, øvrige kropssymptomer
  • Tankermylder og manglende overskud, hukommelsessvigt og dårlig koncentration
  • Søvnproblemer
  • Overvældende voldsomme følelser, humørsvingninger eller nedsat følelsesliv
  • Angst, depression, selvbearbejdelser, skam og skyldfølelse, selvmordstanker
  • Påtrængende erindringer og genoplevelse af traumet
  • Undgående adfærd, isolation, manglende tillid eller tiltrukket af farlige situationer
  • Mareridt
  • Misbrugsproblemer

 

Psykologbehandling og psykologhjælp ved traumer og PTSD

Traumebehandling vil altid være tilpasset dig, foregå i det tempo og indhold, som du kan rumme, og føler dig tryg ved.

Behandlingsprocessen er ofte meget individuel og afhænger af både de specifikke personlige forskelligheder, af traumetypen og traumeomfanget.

Betydningen af traumet er dog ofte en gennemgående omdrejningsfaktor for mange behandlingsforløb med traumer.

Ofte arbejdes der med symptomreduktion af de nutidige effekter/symptomer som følge af traumet i både følelser, tanker, krop, adfærd.

Der arbejdes med målrettet beroligelse af krop og nervesystem.
Der arbejdes med tryghed og sikkerhed.
Der arbejdes med at integrere den/de hændelser, der forårsagede traumet.
Det er ofte meget individuelt, om der er brug for/ønske om at ”gå tilbage” til den/de traumatiske hændelser.

 

Såfremt dette er virksomt, er det dog stadig meget individuelt, hvornår det rette tidspunkt er til stede. For nogle personer skal der gå adskillige år, før de har mod på konkret at tale direkte om hændelsen i detaljer.

Graden af detaljeniveau ved fortællingen er også meget individuelt.
Ved at få bearbejdet dit traume, vil du gradvis opnå mere overskud og ro på dine tanker, følelser og krop.

Ud over samtaler kan vi efter ønske/behov inddrage mindfulness, afspænding, og hvad der ellers kan hjælpe dig som vigtige redskaber til at komme ud af traumetilstanden og eventuelle PTSD-symptomer.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til: mail@lisejohannesen.dk

eller ringe +45 5230 5292
Indtal gerne en besked og jeg kontakter dig hurtigst muligt