Supervision og Coaching
Supervision
Jeg tilbyder supervision til psykologer med henblik på autorisation og specialisering. Supervisionen kan have fokus på særlige metoder såsom mentaliseringsbaseret intervention, psykodynamiske metoder samt kognitive/metakognitive metoder.
Jeg har selv efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi og psykodynamisk terapi. Desuden i Legeterapi og Filialterapi.
Jeg tilbyder også sparring til Forældrekompetenceundersøgelser.
Til andre faggrupper tilbydes også supervision og faglig sparring. Dette kan være på konkret sags-arbejde og generel fagudvikling eksempelvis socialrådgivere i kommunerne eller pædagogisk personale i kommunale institutioner.
Coaching
Jeg tilbyder karriere coaching til dig, der ønsker professionel faglig sparring på eksempelvis dit arbejdsliv. Coaching har metodemæssigt ofte en mere udforskende og udspørgende samtaleproces. Dette med henblik på at øge dine egne refleksioner og mavefornemmelser på, hvad der er dine behov og ønsker til de udvalgte emner for coaching. Der kan ofte indgå undersøgende/reflekterende hjemmeopgaver i forbindelse med et coachingforløb.